Giv din stue et personligt præg med tapet

By:

Den minimalistiske tendens, der længe har præget dansk og nordisk indretning, har gjort, at der har været en uskreven regel om, at vægge skal være malede hvide. Heldigvis har minimalismen nu endelig fået en form for opbrud, og lige så stille begynder det at blive ”tilladt” at skyde lidt farver ind i indretningen igen. Det giver en hel masse muligheder for at gøre hjemmet mere personligt og levende – du kan blandt andet bruge tapeter. Det sikre valg er altid en hvid væg, og derfor kan det måske ligefrem være lidt nervepirrende at bruge tapeter på væggene i stedet. Men faktisk kan det virkelig bidrage med noget godt i rummet, fordi det bryder lidt med det flade udtryk, som hvide vægge giver. Når du tænker tapet, forestiller du dig sikkert et gyseligt rum med vægge fyldt med blomstermønster. Det er selvfølgelig ikke sådan, man bruger tapeter i 2017 (med mindre man er meget konservativ), og det kræver lidt mere kreativitet end det. Her er et par gode ideer.

 

Rejse

Kan du godt lide at rejse, og er du en farverig person, er det oplagt at præge en væg i stuen med et motiv fra én af dine yndlingsrejsedestinationer. Et stort motiv i høj opløsning er det moderne alternativ til malerier og andre billeder, og det giver et fedt, ungdommeligt udtryk, uden det bliver for meget.

 

Kunst

Er du lidt mere konservativ, og kan du måske godt lide kunst? Så kan du også i stedet finde et stykke kunst og lade det præge en væg. Som sagt er det et godt alternativ til malerier, og faktisk kan det falde mere naturligt ind i indretningen end ophængte billeder.

 

Brug fantasien

Som du kan se, handler det bare om at bruge fantasien, kigge lidt indad og mærke, hvad der passer bedst til dig selv. Uanset hvad du er til, kan du med garanti finde det rette tapet hos Tapeteksperten.dk.

Posted in: Tapet